Musik
Rejser
Sammenhold
- og traditioner
No matter what
Odsherred Garden
- venner for livet
grænser ingen hindring

Det sker i garden:

 
 

Nyheder

Det bedste ved Odsherred?

ODSHERRED GARDEN!!

Se mere om TV Øst og Odsherred kommunes kåring af Det bedste ved Odsherred:

">

Har du også lyst til at være en del af det bedste ved Odsherred?,

Tilmeld dig BandCamp - det er GRATIS (sidste frist 24/9)

 
 
Odsherred Garden gik et flot DM i Vejen

Odsherred Garden er lige vendt hjem efter at have deltaget i DM for bygarder, som i år blev afholdt i Vejen.

Garden er en af de mange mindre bygarder i Danmark, så det var en lille flok på 14 gardere og 5 ledere som drog afsted mod Vejen, torsdag morgen, med forventning om et fantastisk arrangement og kæmpe oplevelser sammen med gardere fra hele landet.

Torsdag aften var alle korps ude på Stjernemarch i Vejen by i silende regn.

Det blev en meget våd fornøjelse og alle de fine nyrensede uniformer var totalt gennemblødte. Garderne måtte efterfølgende tørre dem med hårtørrer, for at få dem klar til konkurrencerne fredag.
 

Vi fik fornøjelsen af at starte som de første  i trommekorps konkurrencen, fredag formiddag. Vores nummer, "Odsherred Drumline", er skrevet af vores frivillige trommeinstruktør Niels Emil Naumann sammen med vores frivillige lowbrass instruktør Matias Galatius Hansen. Trommekorpset er ret nyt i sammensætningen og består af fire marchtrommer, en stortromme, timptoms og bækner. De gav alt hvad de havde og koncerten forløb super godt og rakte til en 13. plads, som var en tangering af resultatet fra 2015, det er vi meget tilfredse med!

Næste konkurrence var Brassband, hvor vi stillede op med Earth Wind and Fire nummeret: "Let's Groove" og et Steve Wonder medley. De 8 gardister leverede en fantastisk præstation og med 10. pladsen, fik vi endnu engang samme placering som ved sidste DM, det er vi også stolte af.

Bymarchen var vores sidste konkurrence og den foregik fredag aften. 
 

Konkurrencen er opdelt, så tambourmajoren og garden bliver bedømt hver for sig. Den forgik i Vejen centrum, hvor gaderne var spærret af omkring Rådhuspladsen.

Her var vi spændte på om alt det hårde slid med marchtræning, som garderne havde gennemgået sammen med vores marchtræner Kristine Thoudahl, ville bære frugt. Vores major, Simone Bjergskov Nielsen, er af eksterne trænere blevet benævnt som en af Danmarks bedste majorer og nu skulle det vise sig om det holdt i konkurrence øjemed.

Vi ventede 45 min i regnen, inden vi blev sendt afsted på ruten. Men da vi nåede bedømmelsesområdet, stilnende regnen af og alt gik op i en større enhed.

Alle gik flottere end nogensinde, fra de garvede gardere til de helt grønne aspiranter og Simone strålede og performere foran dem alle. Vores naboer i Holbæk Garden var mødt talstærkt op og klappede og heppede os gennem konkurrencen.
 
 

Vi vidste på forhånd at det ikke ville blive til en samlet placering, for det kræver at vi stille op med tattoo og det er vi ikke i stand til pt., fordi vi er så lille en garde.

Men pointene talte deres eget sprog og Simone kom i mål med 2. bedste karakter i kategorien bymarch, nemlig 90,8 point og blev kun overgået af Danmarks bedste tambourmajor Nicolai Mangor Nielsen, Holbæk, som kom i mål med 0,2 point mere, nemlig 91 point.

Vi endte på en samlet 16. plads i bymarch, 11 pladser bedre end sidste DM, og vi er meget stolte af dem alle sammen og vores flotte præstationer. Vi vil gerne takke Landsgarderforeningen og Vejen Garden for et fantastisk arrangement.


Vi får brug for nye og flere kræfter inden næste DM i 2019 og håber at nogle af kommunens børn og unge får lyst til at være en del af vores store sammenhold, for det er vi uofficielle danmarksmestre i ;-)

Bliv garder

 
 
 
 
  
 
 

Dm for bygarder 2017 i Vejen

Odsherredgarden  | odsherredgarden@live.dk